Hvorfor vælge en Cavalier og skal det være en han eller tæve?

Hvorfor vælge en Cavalier?
Alle Cavalierer er selskabshunde, som foretrækker at være sammen med sine mennesker – helst døgnet rundt – og hvis de kan være på skødet eller ved siden af dig i sofaen er den lykkelig <3 . Kort sagt er en Cavalier er en rigtig “Nussehund”, som elsker opmærksomhed.

På den anden side ved den heller ikke noget bedre end at gøre sin ejer glad – og dermed få ros – f.eks. til hundetræning.

Kasernen-3

Enzo og Rie (Foto: Matilde Cantor)

Vælger du en selskabshund som familiehund, bør du – som navnet antyder – prioritere selskab højt. De vil gerne deltage i familiens aktiviteter og er grundet størrelsen nemme at have med. Hundene er meget samarbejdsvillige og nemme at træne. De skal have tryghed og få tillid gennem mange gode oplevelser.

Han eller hunhund/tæve?
Hvis du tror at en Cavalier-tæve er mere trofast og hengiven end en Cavalier-han, tager du grundigt fejl.

Et karakteristisk træk ved ALLE Cavalierer – både tæver og hanner – er at det er en af de mest hengivne hunderacer, som findes. Der er ikke spor af aggressivitet eller jalousi i de hanner jeg har mødt. Hanhunde er som regel mere “stabile” i deres temperament, hvorimod tæver kan være påvirket af løbetid og hormonændringer.

Overvejer du at kastrere eller sterilisere din kommende Cavalier?
Hvis du overvejer en Cavalier, skal du samtidig være bevidst om, at du IKKE skal kastrere/sterilisere den. En Cavalier, som bliver kastreret/steriliseret vil højst sandsynligt udvikle en forfærdelig pels, som gør at den skal klippes flere gange årligt. Derved kommer den ikke til at ligne det, som den egentlig er opdrættet til at ligne, nemlig en Cavalier 🙁

Skriv et svar